Skakbrætsten i middelalderkirker
- en uløst gåde
Hvad er skakbrætsten?

Hvor findes de?

Hvorfor blev de lavet?

Danske og tyske skakbrætkirker

The missing link

Skakbrætmønsterets betydning?

Skakbrætmønster fra jernalderen!

Hvorfra har vi vor viden?

Kilder og kontakt

Om denne side

Ældste danske skakbrætmønster

I 2005 udgravede man i Sdr. Tranders ved Aalborg en grav fra jernalderen. Foruden et relativt velbevaret skelet af en 35-45 år gammel kvinde fandt man også en kæde med 141 perler af rav og glas. En af perlerne var af en særlig type, en såkaldt ansigtsperle af glas, hvoraf man på dansk grund kun kender 7 andre eksempler. Et mindre antal er også kendt fra Polen, Tyskland, Sverige og Norge. De er alle dateret til 300-tallet.
Linn Mattsson og Per Hadsund har i en artikel i "Skalk" juni 2007 gjort rede for fundet i Sdr. Tranders. Perlen har en diameter på 2,4 cm og er udført i den krævende millefiori-teknik. På trods af sin størrelse rummer perlen ikke mindre end 24 små motiver, nemlig 4 ansigter, 8 blomster og 12 skakbrætmønstre! I artiklen gøres der rede for fremstillingsteknikken, som i 300-tallet kun har været mestret i det østlige Middelhavsområde bl.a. af dygtige glaskunstnere i Alexandria. Desuden peger artiklen på ansigtsmotivets mulige slægtsskab med kristen koptisk-ægyptisk billedkunst. Afslutningsvis nævner Mattsson/Hadsund at "Det er muligt, at ansigtsperlerne har været brugt som en slags pilgrimsmærker, i hvert fald mener de fleste forskere, at perlerne har haft en form for religiøs betydning, måske som en kristen markering.
Om kvinden i Sdr. Tranders graven har kendt den flotte perles mulige kristne betydning, ved man ikke, og Mattsson/Hadsund slutter deres artikel af med at sige, at ansigtsperlerne her i Norden måske blot er blevet betragtet som amuletter. Det tror jeg, de har ret i, endda mere end artiklen i Skalk giver udtryk for. Den behandler nemlig ikke perlens to andre motiver - blomsten og skakbrætmønsteret.

Hvis perlen er blevet til i Alexandria er det nærliggende at se blomstermotivet som en lotusblomst. Lotusblomsten har i Egypten gennem årtusinder været tillagt stærke religiøse og symbolske kvaliteter (fødsel, genfødsel og åndelig udvikling). Ansigtsperlens 8 lotusblomster er derfor en voldsom forstærkning af perlens religiøse kraft. Hvis nu skakbrætmønsteret også er bærer af et stærkt symbolindhold, så er perlen fra Sdr. Tranders virkelig en amulet med ekstraordinær magisk kraft, men hvor lotusblomsten stadig er et levende symbol, er symbolværdien på skakbrætmønsteret gået i glemmebogen.

Det er nok voveligt at antyde, at der kan være en sammenhæng mellem skakbrætmønsteret på perlerne fra Sdr. Tranum og skakbrætmønsteret på kirkerne fra 1200-tallet. Der er næsten 1000 år imellem de to skakbrætmønstre, men forestillingerne om lotusblomstens betydning er i hvert fald ældgamle. I øvrigt kender man også til perlefund med skakbrætmønstre fra den mellemliggende tid.
Forestillingen om at skakbrætstenene har haft en beskyttende og afværgende funktion forekommer meget sandsynlig. Stenenes iøjnefaldende og hyppige placering - ikke mindst ved de tyske kirker - ved portaler og kirkernes hjørner taler måske også for denne tolkning.

En irsk teolog Johannes Gallensis skrev i 1260 følgende: Verden er som et bræt med hvide og sorte felter, hvor menneskene som skakbrikker indtager forskellige pladser. Til at begynde med henter man brikkerne frem fra en pose, og når spillet er forbi, vender alle - uagtet deres forskellige stillinger i livet og i spillet - tilbage til det samme sted. Og ligesom kongen derved kan komme til at ligge nederst i dyngen, således kan også de store i verden havne i helvede, og de fattige kan havne i himlen. Måske var det også det budskab skakbrætstenene bragte?