|
Skakbrætsten i Danmark
Kortet viser placeringen af de danske kirker, hvor man indtil nu har registreret kvadersten med skakbrætmønster. Uden for
kortudsnittet findes der en skakbrætkvader i Poulsker - Pouls kirke på det sydlige Bornholm. Den adskiller sig foruden
ved sin geografiske placering også ved at være en "rigtig" skakbrætsten.
Skakbrætkirkerne står anført alfabetisk i
højre og venstre side, og ved at klikke på navnene kan man få et overblik over de enkelte kirker og deres skakbrætsten.
For at gøre det lettere at finde de enkelte sten er der oplyst cm-mål på stenene. Der er tale om max. mål, idet stenene sjældent
er regelrette i formen. Af samme grund er der også en farvebeskrivelse, der skal tages med forbehold,
eftersom lys, fugtighed og individuelle vurderinger kan variere.
Jeg har forsøgt at undgå fejl i fremstillingen og i sidens funktioner, men da det er mit første forsøg med en hjemmeside, vil det
nok vise sig, at der er en del at rette. Jeg vil derfor være meget taknemmelig for at modtage besked om faktuelle og funktionelle
fejl. Gerne også forslag til forbedringer. Se under "Kontakt" på startsiden.
|
|